Vi blev set med helikoptersyn

 

Stig Hellstern og Hanne Hørup, ejere og direktion i Jydsk Emblem Fabrik A/S:

- Som fjerde generation sad vi sammen med Stigs far i en bestyrelse, der havde været vant til at holde kortene særdeles tæt til kroppen, så beslutningen om at få en professionel bestyrelse blev ikke taget uden overvejelser. Men behovet for en professionel bestyrelse var til stede. Vi savnede sparring. En overvejelse gik på, om vi havde tid til at leve op til det, som en bestyrelse forventer af en ledelse. En anden gik på, at vi pludselig skulle åbne regnskaber og andre informationer for fremmede mennesker.

- Vi ville have to nye bestyrelsesmedlemmer og søgte Kirsten Elmquists hjælp til at finde de helt rigtige. Det var overraskende for os, at vi kunne tillade os at være så selektive i den proces, og at der er så gode værktøjer til at finde præcist de rigtige mennesker. Vi snakkede karriereplaner med Kirsten, og hun testede os og vore to mellemledere for at se, hvilke kompetencer, vi hver især havde, og dermed også hvilke vi manglede til vores kommende bestyrelse. Der var et stort forarbejde, før der kom navne på bordet, og vi tog os god tid.

- Gennem processen havde vi en fornemmelse af, at Kirsten så hele forløbet med et helikoptersyn. Hun har hele vejen været på vores side, og vi har ikke været i tvivl om, at hun stod hundrede procent inde for de kandidater, hun præsenterede os for. Det vigtigste i sådan en proces er at have tillid til sin konsulent, og det har vi haft. Kirsten hjalp os med at tage tingene i den rette rækkefølge og gav os den tid, vi behøvede, så vi fik krop og sjæl med. Sådan at de endelige beslutninger, som vi selv var ansvarlige for, blev de rigtige for os.

Læs mere om Jydsk Emblem Fabrik A/S - http://www.jef.dk/